Aftenmad

Salat med kakifrugt

Kakisalat med salt ost og balsamico. Enkel, frisk og vinterlækker salat med gyldne farver, der passer perfekt som let måltid

Salat med kakifrugt

Kakisalat er noget af det enkleste, du kan lave, og resultatet er overraskende lækkert. Den modne kakifrugt tilfører en naturlig sødme, som spiller fantastisk sammen med en salt og cremet ost og den lette syre fra balsamico. Salaten får også pluspoint på udseendet og kan nemt løfte enhver tallerken med sine varme, gyldne farver.

Om vinteren er kaki i højsæson, og det gør frugten til et oplagt valg i den kolde tid, hvor vi ofte savner friske, saftige smage. Nyd salaten som et let måltid med brød eller plantefrikadeller – eller lad den shine som et farverigt og friskt element på julebordet eller til julefrokosten.

Tid 15 min
Portioner 4
Pr. 100 g 686 kJ / 164 kcal

Ingredienser

Til portioner

Fremgangsmåde

  1. Skær kakifrugterne i tynde skiver på cirka ½ cm og læg dem ud på et fad - de må gerne

    overlappe hinanden.

  2. Smuldr salatosten ud over.

  3. Fordel basilikumblade og små stykker rosmarin over salaten.

  4. Rist pinjekernerne på en tør pande i 2-3 min. ved jævn varme og drys dem over salaten.

  5. Dryp med olivenolie og balsamico, drys med salt og peber - og server.

Næringsindhold pr. 100 g: Energi 686 kJ / 164 kcal · Protein 3.6 g · Fedt 23 g · Kulhydrat 13 g · Fiber 1.5 g